Indmeldelse
Indmeldelsesregler gældende pr. 1/1 2025:
Ved indmeldelse af Jeres barn/børn er det nødvendigt at der indbetales depositum. Dette er for, at sikre Jer en plads i institutionen.
Depositummet er Kr. 3.000,00 (dette beløb gælder også søskende) som forvaltes således:
- Hvis barnet starter i Valmuen returneres det fulde beløb når barnet stopper.
- Ved fravalg af pladsen tidligere end 3 mdr. før ønsket start refunderes 2/3 af beløbet.
- Ved fravalg af pladsen indtil 2 md. før ønsket start refunderes 1/3 af beløbet.
- Ved fravalg af pladsen med kortere varsel, bortfalder det fulde depositum
- Kontakt os venligst for tilsendelse af indmeldelsesblanket og brev med øvrige oplysninger i forbindelse med indmeldelse.
Udmeldelse
Ønsker I at melde Jeres barn ud af Valmuen, skal det være skriftligt, og med to måneders varsel til d. 1. i en måned. Opsigelsen skal modtages i Valmuen senest den sidste hverdag i måneden kl. 12.00
Pris
Vuggestue forældrebetalingen udgør, for alle årets måneder kr. 4.901, – pr. måned. Dette inkluderer alle måltider samt bleer og andet hygiejnerelateret så længe barnet opholder sig i Nøddeskallen. Specialkost, som for eksempel modermælkserstatning eller anden form for særlig kost, skal I selv medbringe.
Børnehave forældrebetalingen udgør, for alle årets måneder kr. 3.237,- pr. måned. Dette inkluderer alle måltider samt bleer og andet hygiejnerelateret.
Forældrebetaling opkræves forud hver d. 1. i måneden via faktura – også selvom barnet holder fri/ferie, der er lukket eller barnet er sygt. Forældretaksten kan reguleres årligt, med 1 måneds varsel og med virkning fra 1. januar.
Søskenderabat / friplads
Der ydes søskenderabat og tilskud til økonomisk friplads efter Middelfart Kommunes regler for private institutioner.
Dog gives rabatten kun op til de kommunale takster. Der ydes også tilskud til familier, der både har barn i privat og kommunal institution. Husk, at meddele hvis der søges om økonomisk fripladstilskud.
Deltidspladser / kombinationstilbud / deltidsplads i forbindelse med barsel
Fra den 1.1.2019 blev der ved lovændring vedtaget, at forældre hvor en eller begge forældre afholder orlov i henhold til barselsloven, har ret til en deltidsplads på 30 timer om ugen. Der er ret til deltidsplads i én sammenhængende periode pr. barn.
Du skal ansøge Valmuen om fleksibel pasning i form af deltidsplads ved barsel eller ved kombinationstilbuddet. For at kunne benytte sig af tilbuddene, forudsætter det, at det kan dokumenteres et arbejdsbetinget behov for pasning uden for dagtilbuddets åbningstid. Kontakt Valmuens leder for at hører nærmere om ansøgning og regler.
Kombinationstilbuddet kan tilbydes til en deltidsplads på 25, 30 eller 37,5 timer pr. uge.
I Valmuen har vi valgt også at tilbyde helt almindelige deltidspladser, taksterne herfor er de samme som ved barsel eller kombinationstilbud.
| Børnehave 37,5 timer incl. fuld frokostordning | 2.775,- Pr. måned | |
| Børnehave 30 timer incl. frokost og et mellemmåltid | 2.435,- Pr. måned | |
| Børnehave 25 timer incl. frokost excl. mellemmåltider | 2.209,- Pr. måned | |
| Vuggestue 37.5 timer incl. fuld frokostordning | 3.972,- Pr. måned | |
| Vuggestue 30 timer incl. frokostordning og et mellemmåltid | 3.373,- Pr. måned | |
Ved deltidsplads på 37,50 timer pr. uge aftales barnets mødetider med lederen af Valmuen.
Det valgte tidsrum ligger som udgangspunkt fast, og ændres kun efter aftale med lederen af Valmuen.
Deltidspladsen på 30 timer kan benyttes mellem kl. 8.00 – 14.00 eller kl. 9.00- 15.00, det valgte tidsrum ligger fast hver dag.
Misligholdes aftalen, bringes aftalen til ophør den sidste hverdag i måneden.
Aftalen anses for misligholdt, når aftalens tidsrum overskrides for 3. gang.
Der betales fuld pris for kost.
Perioden skal være på minimum 2 måneder.
Når deltidspladsen ophører konverteres pladsen til en fuldtidsplads.